Hvad er flexleasing?

Hvis du er iblandt de mange bilentusiaster, som findes i Danmark, så ved du måske også, at det kan være en dyr passion. Især hvis du gerne vil købe de biler, som du kører rundt i. For som du måske nok ved, så har Danmark en af verdens dyreste registreringsafgifter på alle biler. De betyder også, at der betales væsentligt mere for biler her, end f.eks. bare i Tyskland. Der findes dog flere gode alternativer, hvis du har udset dig en drømmebil – det alternativ er flexleasing. Men hvad er flexleasing?

Hvad er flexleasing? 

Med flexleasing er man inde og lease en brugt bil. Til forskel fra almindelig leasing, så skal man ved flexleasing lægge en udbetaling eller et førstegangsbeløb, for efterfølgende at betale en månedlig ydelse. Når perioden med den månedlige ydelse er færdig, så står man med ansvaret for resten af bilens værdi. Man kan derfor sælge den videre, købe bilen selv eller forlænge leasingperioden. 

Opsummeret så lægger man en udbetaling, og når leasingen stopper, hæfter man for resten af bilens værdi. 

Ved at vælge denne løsning kan der også være penge at spare ift. registreringsafgiften. Man betaler nemlig en forholdsvis registreringsafgift, som bliver spredt over den periode, hvor bilen bliver leaset. Det kan derfor også godt svare sig at flexlease de dyrere biler på denne måde. 

Husk dette når du flexleaser

Når man flexleaser, så er det vigtigt at huske på, at man selv står for al vedligehold af bilen. Det gælder både, hvis bilen skal til serviceeftersyn, får reparationer eller andet. Der kan derfor også komme ekstra udgifter udover den faste betaling, som man lægger hver måned. Hvis du tænker, at flexleasing er lige noget for dig, så kan du have ovenstående i tankerne, før du kontakter et firma, som har den bilpark, du er interesseret i.